om “De første skridt”

“De første skridt” er en privat pasningsordning der starter op 1/1-21.

Tanken bag “De første skridt” er, at gennem de 2 år børnene er hos mig, gennemgår de en enorm udvikling…. De rejser sig op og går, får sprog, lærer at lege og navigere sammen med andre børn.. De første skridt frem i livet.

Jeg er godkendt af kommunen, til at passe op til 5 børn, i alderen 6 mdr til 2,10 år.

Kommunen kommer jævnligt på besøg og fører tilsyn.

Højtider:

Vi følger årets gang og fejre højtiderne. Det gør vi ved at læse og snakke om dem. Vi bruger vores fantasi og laver kreative fortolkninger. Vi går ud i naturen og oplever. Vi fejre fødseldage med kage, sang og flag.

Måltider:

Jeg serverer en sund, nærende og varierende kost, da det er vigtigt med godt brændstof til motoren. Maden varierer imellem varm og kold, samt efter årstid. Der bliver serveret mælk og vand til maden. Vi sidder sammen og spiser og her får vi en sludder om løst og fast. Ved specielle lejligheder falder der lidt sødt af.

Vikarer:

Jeg har en fast vikar som børnene kender, der træder til hvis jeg har behov for at komme til læge, tandlæge m.m.

Jeg har ingen husdyr og hjemmet er røgfrit…..